I sommeren 2026 samles 30.000 spejdere fra hele Danmark og verden til Spejdernes Lejr. Det er Nordens største spejderlejr.
Spejdernes Lejr foregår fra 18. til 26. juli 2026 i Hedeland Naturpark. Det er otte dage fulde af sjove aktiviteter, nye venskaber, store oplevelser og masser af spejderliv sammen med dem du kender fra gruppen, men med rig mulighed for at møde spejdere på tværs af korps fra resten af Danmark og hele verden.
1.Ryom skal selvfølgelig også med, og vi håber, at DU vil være en del af oplevelsen! Vi glæder os!!
Hvorfor skal du med på Spejdernes Lejr 2026?
Spejdernes Lejr er en lidt større oplevelse, end du er vant til fra gruppeture og centerlejre. Lejren foregår hvert fjerde år forskellige steder i Danmark. Hvis du tager med på Spejdernes Lejr 2026 får du:
• En hel uge fyldt med aktiviteter, udfordringer og oplevelser.
• Et unikt fællesskab med spejdere fra hele landet (og resten af verden).
• Oplevelsen af en spejderby, hvor 30.000 af børn, unge og voksne bor, leger, lærer og arbejder sammen.
• Minder for livet!
Praktisk om lejren
• Hvornår:
Hel lejr: d.18. til 26. juli 2026 for junior og trop.
Halv lejr: d. 22.juli -26. juli for mini og mikro
• Hvor: Hedeland Naturpark ved Roskilde
• Pris:
Hel lejr: 1750 kr.
Halv lejr: 1000 kr.
• Transport: Vi rejser samlet i bus som gruppe, opsamling et sted i kommunen, mere info følger.
• Betaling på lejren: Lejren er kontantfri, så hver spejder får et personligt betalingsarmbånd (Skejserarmbånd) som forældrene kan indbetale på. Mere info følger.
• Tilmelding: Sidste tilmelding er d. 23/2. Tilmelding herfter er mulig men prisen stiger med 125 kr og skal ske inden d. 1/7. Herefter er tilmedling ikke muligt. Gebyr for afmelding: inden 1. marts ingen gebyr, 1.marts-30.april gives 75 % af prisen retur, 1.maj til 30.juni 50% af betalingen retur. 1.juli ingen refusion.
• Læs mere om lejren her: www.spejderneslejr.dk
• Vi informerer løbende om transport, pakkeliste, skejserarmbånd og andet spændende
Spejder Hilsen Lederne: Anne, Ane, Frederikke, Christian, Lennart og Rasmus 